Thurinerhusene

Er et projekt der er påtvunget Thurø af Svendborg Kommune i en handel om havnearealer i Svendborg

Gambøt er historisk værftsområdet for øen og det har udviklet sig til at være den meget søsportsaktive ø's område med plads for løsning af den nødvendige trafik til dette formålet.

Ved at ændre det lokale anvendelsesformål fra maritim anvendelse til boligformål, har man frataget øens mulighed for at udvikle havnen og dens backup faciliteter. De er nu klemt inde uden vækst mulighed. Thurø har en af Danmarks mest aktive sejlklubber.

Projektet er samtidig en overbebyggelse i klima-risiko-zone med oversvømmelses risiko. Det er en grotesk beslutning i en biodiversitets-klima tid. Hvem kan dog fine på sådan noget. Oversvømmelses sikring vil skæmme det historiske fiskerhytte-stejleplads miljø.

Senest er der med kort varsel kommet et hav af dispensationer som naboerne hurtigt skal tage stilling til uden ankemulighed og instruktion eller juridisk rådgivning.


Projektet kan ses på kortet idag på dette sted


Infrastruktur

Ved at overbebygge på trafikfølsomme steder skaber kommunen helt uoverskuelige trafikale problemer som den slet ikke kan følge op på økonomisk. Det er dog også vandvittigt først at skabe problemet og så derefter at skulle brandlukke hele vejen til helvede.

Man har totalt glemt at øen allerede er den mest bebyggede ø efter Amager, og skulle allerede have været igang med at sikre den meget trafikerede byzone inden man tilførte uoverskuelig nye problemer.


Overbebyggelse

I en tid med klima og biodiversitets problemer skal øen der er helt udnyttet til by - landbrug - landbrugsskov have fundet måske 30% uberørt natur. Vi har strækninger af kyst der er offentlig tilgængelig på en ø hvor privatiseret strand og kystlinie er en underlig størrelse. Der er behov for et totalt stop for ny bebyggelse og fortætning gennem filletering af jordarelaler.


Børnehaven

Kommunen mener der er behov for mange nye pladser. Vi har dog set at dette behov bevæger sig meget op og ned så der er vel tale om en buffer mulighed, for hurtigt vil behovet vende og man kommer så til at importere trafik fra Svendborg til den trafikbelastede ø. Med placeringen tager man jord fra sportsområdet som har udviklet sig meget gennemtid og øen er leveringsdygtig i dygtige trænere og udøvere. Bufferen skulle have ligget i den halvtomme SID bygning der ligger i naturskønt område, med perfekte tilkørsels muligheder, og på ved til arbejde for mange Thurinere.

Børnehaven bliver endnu et fremmed element i forhold til øens bygningskultur. En 60'er lignende built-up manifestation skal vi trækkes med fremover.


Lyskryds

I debatten har kommunen aldrig dokumenteret noget hverken økonomisk eller udformningsmæssigt. Det har borgerne selv måttet gøre.

Senest har man uvarslet og igen med pseudoargumenter fjernet den gamle grønne væg som har været en del at omkransningen af krydset. Det grønne har givet støjdæmpning og fotosyntese til trafikforureningen, men har også været det meget originale sociale opslagstavle. Den fjerne uden varsel.

Trafiklys med dokumentation ses her


Arkitekturen

Kommunen har kun katastrofale bygningsudformninger til overs for øens indbyggere:


Skolen

Børnehaven ved Gambøt

Skovbørnehaven i Østre Skov

Thurøhallen


Der har ikke indsneget sig noget som helt maritimt i disse bygninger og de virker meget amatøragtige.

Udfordringer

-i samarbejdet med Svendborg Kommune

FAA

280423

DER SKAL BYGGES NYT BØRNEHUS PÅ THURØ OG DET KOMMER TIL AT LIGGE BAG VED DET LEVENDE HEGN HER. DET SKAL NU FÆLDES, OG DERMED RYGER SKILTE, BANNERE OG BESKEDER, DER HÆNGER VED HEGNET OGSÅ. DET ER DER DOG MANGE, DER IKKE SYNES ER EN SÆRLIGT GOD IDE.

Thurinerne er mere end almindeligt utilfredse med, at kommunen vil i gang med at fjerne skilte, bannere og beskeder - samt det levende hegn - i krydset Brovejen/Bergmannsvej for at gøre plads til et lyskryds.

Andreas Wraae Nielsen

Thurø: Hvis man har taget turen til Thurø, ved man, at kort efter dæmningen kommer man til et T-kryds, hvor Thurinere i årevis har hængt beskeder og bannere op. Men snart ryger både skilte, bannere og beskeder ned.

Ligesom det er planen at det levende hegn, som skiltene og bannere hænger langs med langs Bergmannsvej og Eriksholmsvej, også skal fældes.

Det sker som et led i at gøre plads til det kommende lyskryds i forbindelse med, at man skal til at bygge ny daginstitution tæt ved.

Svendborg Kommune har orienteret om det kommende arbejde på facebook og skriver, at skilte, bannere og beskeder vil blive lagt på græsarealet, så borgere kan hente dem, hvis de ikke ønsker dem bortskaffet.

Men udsigten til at skulle undvære levende hegn, skilte og bannere får mildt sagt ikke nogen varm modtagelse i kommentartråden på facebook.

"En mere end 100 år gammel tradition skal nu dø på grund af et lyskryds. Hvor er det uendeligt trist!," skriver eksempelvis Mette Green Elsborg.

Heller ikke Janne Ladefoged Clausen er særligt imponeret over kommunens beslutning.

"Jeg tror ikke, at I er klar over, hvor meget I ødelægger for Thurø (...)Det er en frygtelig magt, I har i kommunen, hvor vi ikke bliver hørt en eneste gang. Men det er I åbenbart fløjtende ligeglade med", skriver hun i kommentartråden på Svendborg Kommunes side på Facebook.

Civil ulydighed

Jesper Kiel (EL), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Svendborg Kommune medgiver, at det for thurinerne har været en tradition med skilte, bannere og beskeder i krydset, og han forstår godt, at der kan være borgere, som synes, det er ærgerligt.

-     Men der kommer jo et firbenet lyskryds, så det kan dårligt være anderledes, fastslår han og peger på, at i forvejen er der jo tale om en form for civil ulydighed, når thurinerne i årevis har hængt bannere og skilte op i træerne ved krydset.

-     Det er jo ikke noget kommunen kan hjælpe med at bevare eller være med til at etablere et andet sted på øen. Almindelig civil ulydighed er noget, man må drøfte på Thurø, det kan Svendborg Kommune selvfølgelig ikke være med til, siger Jesper Kiel og henviser til, at det kunne være en opgave for lokalrådet på øen.


Trafiklys

Fra Facebook 280423

Vi må desværre erkende at slaget om Brovej-Bergmannsvej-Eriksholmsvej BBE Krydset er tabt for borgerne.


Hvad der er mindst ligeså slemt er, at tabet er meget stort for kommunen og skatteborgerne. Et kryds til 2,5 millioner kan ende med at koste 7 millioner eller mere inden det projekterede kryds er repareret færdig. Af den grund har man i hast hævet sammenligningen med rundkørslen fra 5 til 8 millioner.

Ekspropriation og højresvingsbane mv. er penge man ikke har, hvilket kan forsinke den endelig funktion meget.


Pris

Det vi skulle have haft er en mini rundkørsel efter international model, som koster noget mindre en 1 million.

På driftssiden har man en perfekt bæredygtig klima-grøn-økonomisk løsning. Offentlige myndigheder forlanger bæredygtighed belyst i projekter. Fraværet af dette i Thurø projekter er bekymrende.


Sikkerhed

Et lyskryds har 8 vognbaner der krydser hinanden. hver bane har 3 mulige retningsskift. Ialt 24 retninger at være opmærksomme på.

En rundkørsel har en vognbane der er ensrettet.

Bløde traffikanter er sårbare i begge alternativer.


Når der er grønt lys ophæves i praksis hajtændeerne og man køre igennem med en pæn hastighed.

I rundkørslen er der permanent hajtænder, altså en meget lavere hastighed.


Bæredygtighed

Rundkørslen giver en lang større sikkerhed

Rundkørslen belaster ikke det landskabelige visuelle miljø som et trafiklys kryds med den skilteskov der høre til.


Lokalråd Thurø har efterlyst at kommunen, der tror på sin egen løsning, kommer og fortæller, ved demonstration hvordan krydset kommer til at virke. Dette skal ske direkte på et borgermøde.


Fra the Essex guide:

Mini rundkørsler anvendes for at forbedre driften af et eksisterende kryds.


Mindske ulykker

Trafikdæmpende løsning.

Ny udvikling af trafikmønster


Minirundkørsler er blevet brugt til at forbedre driften af prioriterede kryds, trafiksignalkryds og konventionelle rundkørsler. Normalt monteres de ved T-kryds og 3- 4-armede kryds.


En minirundkørsel kan forbedre driften af et kryds ved at:


Reducere  dominansen af én trafikstrøm

Prioritering af højresvingere

Lettere adgang og reduktion af forsinkelser ved sideveje

Forbedring af kapaciteten ved overbelastede vejkryds


For et givet vejrum har minirundkørslen en højere kapacitet end de fleste alternativer og er meget fleksibel i forhold til at håndtere variationer i både mængder og andele af trafikafviklingen i løbet af dagen.


Minirundkørsler er oftest indført som en ulykkesafhjælpende foranstaltning. De har vist sig at reducere antallet af ulykker i et vejkryds. For trearmede løsninger svarer den gennemsnitlige ulykkesrate for minirundkørsler til den for prioriterede T-kryds og omkring 30 % mindre end for signalerede kryds.


Svendborg Kommune på Thurø

Fra Facebook 290423

De mange protester fra borgere og lokalråd Thurø kommer fordi borgerne sættes udenfor medindflydelse. Lokalråds-ideen er søsat af kommunen i de sidste år, hvor kommunen samtidig, har trukket flere meget uigennemtænkte projekter ned over Thurinerne, der vil udfordre os meget i hverdagen. Vi skal som de gamle skonnert kaptajner forsøge at navigere i dette uvejr af modsatrettede vinde.


Generelt har Svendborg Kommune ikke haft meget held med sin overtagelse af øen. Det har ikke været en forståelse for den lokale kultur, der har præget kommunens forskellige valg.

Den ene offentlige bygning efter den anden står nu, som fejlopereret arkitektur, der trækker helheden ned.

Arkitekturen er som faldet ned fra Mars nogle steder. Selv det kulturelle midtpunkt Bergmanns skibsredervilla, har fået sig et Frankensteins twist. I Thurøhallen har man ikke kunnet skabe en bygning med et maritim udtryk og alle tekniske installationer er endt på taget i tegneteknisk afmagt.


Så kaster man sig over mere nybyggeri og fortætning på en ø som er den tætteste befolkede ø efter Amager.

I en klima og biodivercitets tid går den løbske kanon af. Lokalplaner bliver voldtaget så potentialer og økonomiske gevinster foræres bort til spekulanter, så kommunens egne projekter kommer igennem på bekostning af Thurøs.


Thurinerhusene placeres hvor øens eneste havn ligger, og hvor man længe har bedt om en udviklingsplan iht. den traditionelle anvendelse af området.

Her skulle søsportscentret for øen ligge. I stedet placerer man på tværs af al plan-teoretisk viden boliger i oversvømmelszone og med mange område-anvendelses konflikter.

Man må bygge i 3 etager, hvor indfødte borgere må bygge i 1,5. Projektet gør de eksisterende trafikkale problemer meget værre og søsporten klemmes inde i et hjørne. Det bevaringsværdige fiskerhusmiljø, hvor hvert et thurøbarn har afleveret sutten, bliver nu klemt inde af en oversvømmelsessikret vej. Det politisk skabte kaos medfører en lysregulering der har med rette har rejst børsterne.


En børnehave er smækket ned i byens eneste kryds til brovejen. Det medføre så en ændring af krydset hvor kommunen har valgt lysregulering i stedet for rundkørsel. Allerede inden det er etableret ser det ud til at være gået galt, da der måske skal eksproprieres og laves ekstra vejbaner. Vi har bedt om at se projektudformning på skitseforslag, hvor indsigelser kunne have  virket, men det er ikke sket. Der er nu fremkommet en stump af facaden, der aflsløre at kommunens nye velkommen-til-øen-hus bliver et hus med fladt built-up tag i værste 60’er stil.


Den flotte trærække som i traditionen har givet læ til frugtplantage,  fælder man uvarslet i stedet for at klippe et hul. Den traditionsrige borger opslagstavle forsvinder uden nogen varsel, og man ser ufiltreret det nye enfant-terrible byggeri som er fortsættelse af kommunens tradition pa øen.


Den sociale ophængningstradition ved Brovej er vel grundlagt da Thurø var selvstændig kommune. Man kan se by-gade-information på de gamle fotos. Altså hævdvunden tradition i Thurinernes egen kommune.


Hvis vi ønsker at praktisere civil ulydighed i fremtiden vil vi selvfølgelig søge råd hos Enhedslisten, der har mest politisk erfaring med emnet.


Jeg kan nu anbefale borgere på Thurø at melde sig til tjeneste i de udvalg og grupper, der i øjeblikket forsøger at få fremtidig kontrol med udbygningsplaner og kommuneplan.


Vi føler lidt at The Sky People har ramt Pandora


Formand for Lokalråd Thurø LRT

Mogens Riis Laubjerg


Udviklingsplan Thurø

Facebook 290423

Hvis Thurinerne skal præge øens udvikling fremadrettet er det vigtigt at vi planlægger før kommunen finder på projekter vi ikke er enige i.

Der kommer et spørgeskema i jeres e-boks fra et firma der hedder Urban på et tidspunkt. Det bør I besvare med stor omhu og velforberedte.


Forbered jer ved at sende jeres ideer på Facebook Thurineren fra nu af og hen over sommeren.

Brug kortene til at angive steder præcist.

Der er Vejnavne, Husnumre, Stinavne på kortet Plan. I skovene er der sti knudepunkter med nummer på kortet Plan.


I må bruge det som I vil men her er et forslag:

Lav en beskrivelse af ideen

Tag et foto af stedet I vil ændre/forbedre, eller noget I har set på en tur, rejse eller www.

Send det på Facebook gruppen Thurineren


Jeg lægger det ind på kortet Plan - I brokker jer hvis noget skal rettes.

Alle kan på den måde se alles ideer og blive inspireret af hinanden. Man kan også diskutere ideerne med hinanden.

Vi samler op på et eller flere borgermøder til en samlet plan.

Vi regner med en forløbig plan i september og endelig plan til jul.


Udviklingsplanen er et dynamisk planlægning - vi kan korrigere undervejs.


Det er vigtigt at møde op til borgermøderne. Vi vil også forsøge med streeming og tage kommentar via SMS eller Facebook.

I øjeblikket er det ca 4% af den voksne befolkning der deltager i møderne, og de fleste er 60+. Hvis der bor andre aldersgrupper på øen er de velkomne - måske ligefrem savnet.


Hvordan man bruger kortene

Thurø kort info

Her kan man læse om de forskellige kort og hvad de kan. De er spækket med information i hver Ikon.

Alle kort:

Thurø idag

Thurøhistorie

Thurø Sejlruter

Thurø Planlægning


Jeg poster et eksempel lige om lidt.

Vil så kunne finde det på kortet her


Hilsen formand Mons

-må Eywa være med os