Øens historie opsamles og varetages af Lokalhistorisk Forening, der vedligeholder et arkiv. Historie i forbindelse med Lokalrådet handler om projektskabelse ud fra historien. Det er foreløbigt blevet til kort og model.
Kort
Det historiske kort findes her
Ø historie
Thurø Lokalhistorisk Forening har lavet en del bøger
Skibshistorien
Ved udarbejdelse af kortene om skibene har jeg anvendt JMarkussen der har lavet detaljerede lister over de danske skibe. Informationen er bearbejdet til kronologier og detaljeret med oplysninger fra Søforklaringer. De gamle fyrskibes positioner er fundet og skibene er placeret på kortet, så positioner fra søforklaringerne er efterprøvet og vist.
Skibsmalerne
Blev kaldet mole-malere eller på engelsk Pierhead-painters.
Andreas Gundersen Lind
London, 1878.
F2.3.1815, Stjørdalen
D18.6.1885, London, United Kingdom
Astridius de Clerck
Antverpen
Amalie Michaelsen
København, 1888-1960
B. H. Hansen
Carl Axel Jensen
Eugene Grandin
Le Havre, 1894.
F. G. Purvis
London
Frederik Martin Sørvig
Bergen, 1820-1892
H. Torkildsen
South Shields
H.A. Hansen
Marstal, 1930
Hans Sørensen
Svendborg, 1901
Heinrich Reimers
Kiel, 1862
H.P. Jensen
Sunderland
I. R. Hansen
København/Altona, 1837.
J. Walentin
1940
L. P. Sjøstrøm
1877
Luigi Roberto
Genua
Ole Johnsen
Seboy, 1841
Spitzmann 3 generationer
Dr. Johannes Spitzmann 1884 -1961
Hans-Wilhelm Spitzmann 1920 - 89
Hans-Peter Spitzmann 1947
Kirken
Kirkens historie findes på kirkens hjemmeside her
Meget grundig gennemgang fra NatMus her
Forfatterne
Johannes Johansen
Johannes Jørgensen
Sange og musik fra Thurø
Thomas Ahlmann
200 års jubilæums sang i anledning af Thurøs frikøb i 1810
Thurø Lokalhistorisk Forening har optagelser af revysange fra Thurø.
Fra Peter Andreas Berggrens Nodebog 1860:
Tids kronologi
Stenalderboplads
Tjørnelund på Revet
Sten omgivet af Træer. Måske et kultsted da der ikke var spor af begravelser.
En høj, sydøst for Thurøby, i hvilken en Kjæmpe Merlingh skulde være begravet.
Høj sydøst for byen, kaldet Midelhøi, med store sten og bøgetræer. Nu nedpløjet.
Steenpikkeren
Blev ryddet for at anvende stenene til bygning. Der var et gravkammer, som indeholdt resster af 2 lig og stenknive. Det ene lig syntes at have tilhørt en kæmpe med et lårben på 62,77 cm. Svarer til et 2,5m højt menneske.
En sten grav fandtes i nærheden af Balderstenen. I den var 2 lig og stenknive.
Sagntiden Saxos krønike og folkeviserne om
Balder og Rune.
Sagnet fortælles der, heelt anderledes end andetsteds, at det var to Riddere, der beilede til samme Brud og derover geraaueue i Kamp med hinanden: Rune flygtede paa en Baad, ukjendt med Farvandene, ind i Vigen for at undkomme; Balder indhentede ham, da han var indsluttet i Vigen, og knuste ham med den store flade Steen; hans ti Fingre saaes i Stenen. Balderstenen laae imidlertid paa opreiste Underliggere og ansaaes derfor for et hedensk.
400-500
Kong Helge på et togt gik i land på den skovklædte ø, Thurø, og besøgte alfekvinden jomfru Thore.
1231
Valdemar II’s jordebog. Thorø major
1253
Christoffer I giver Svendborg skovrettigheder på Thurø
1280
Hertug Valdemar udvider disse.
1305
Erik Menved stadfæster skovrettighederne
Øen bliver holstensk pant
Valdemar Atterdag indfrier pantet
1395
Dronning Margrethe forlener Thurø til bispestolen i Odense
1421
Erik af Pommern udsteder nyt lensbrev på øen til
samme bispestol. Kirken hører under Odenses biskop.
1536
Ved reformationen tilfalder Thurø kronen
Som krongods underlægges øen Nyborg len og dermed følgende lensmænds tilsyn: Eskild Gøie, Aksel Wiffelt, Lauritz Brockenhuus, Jacob Rosenkrantz og Jacob Ulfeldt.
Kirken høre under Sct. Nicolai Sogn. Kapel ved Drejsodde hvor også øens ældste kirkegaard lå.
1572-1649
Ellen Marsvin til Ellensborg (Holckenhavn)
1584
Præsten på Strynø fik af kong Frederik II fri ildebrændsel og olden til 10 eller 12 svin i Thurø Skov. Biskoppen anmodede om en lignende understøttelse til præstekaldet på Drejø, i alt 40 læs ved.
1625
Ellen Marsvin, Ellenborg, køber Thurø af Chr IV. Ejer ikke Bjørnemose, men Kjærstrup (Valdemar slot) på Tåsinge
Kapellet ved Drejlsodde er meget forsømt.
Ellen Marsvin river kapellet ved Drejsodde ned og henviser Thurinerne til Bregninge Kirke. De holder op med at gå i kirke indtil en ny kirke opføres på Thurø.
Skovene vurderes til 2200 svins olden 1100 td land
Øen er 1500 td land
Øen var en skov og byen lå i skoven ved en sø.
1639—1640
Kirken bygges.
Sagnet:
Byggematerialerne er landet ved Drejlsodde men højvande fører tømret om til den senere navngivne Præstelandingen. Dette passer måske ikke helt med vejrforhold.
Før menes Thurø at høre under Bregninge Kirke. Den sydlige korsarm i Bregninge kirke hedder Thurø Kirken.
1639
Degneembede normeres
1640
26.4 søndag efter påske indvies kirken som Trefoldighedskirken.
1649
Christine Munk, Boller v Horsens, (Chr IV’s forstødte hustru, Ellen Marsvins datter) arver Thurø
1656
Thurø kommer atter under Tåsinges herskab (Christine Munk arver dette år Tåsinge efter sin søn grev Valdemar Christian)
1658
Corfitz Ulfeldt (landsforræderen) menes at have arvet Thurø efter sin svigermoder Christine Munk
1660
Kirken er blevet betjent af præsten til Sct. Nikolaj. Bliver nu udskildt som eget sogn
Sognepræsten ved Skt. Nikolaj, Laurids Nielsen Hellevad, lover at holde gudstjeneste hver anden søndag om sommeren og hver fjerde søndag om vinteren samt komme til dåb, begravelse og sygebesøg, når han blev bedt.
1663
Thurø vides atter at være under kronen
??
Proviantforvalter Poul Cornelisen, Nyborg, køber øen af Frederik III ?
??
Grev Conrad Reventlov, Haderslev, er øens næste ejer
1674
11.12 Skøde på Eriksholm angiver den som helgaard
1674-1702
Grev Ulrich Frederik Gyldenløve, statholder i Norge, greve til Lauervigen ejer Thurø
1676
Skoven takseres til 500 svins olden 250 td land
1702—1722
Grev Carl v Ahlefeldt, Langeland, ejer øen
1704
Den første fæster på Eriksholm Christen Madsen og hustru.
1718
Der bygges fiskefartøjer på øen.
1722
Skovene er meget medtagne
1723
12.5 Etatsråd Erik Scheel (D1729) til Bjarnemose køber øen på tvangsauktion i Odense
Eriksholm er en halvgaard med fæster Mads Christensen
??
Andre ejere af slægten Scheel
1742
Oberst Erich Sehested (svigersøn af Scheel) arver Bjørnemose m Thurø
1750
Der en fiskeriindtægt på omtrent 400 rigsdaler.
??
Øen hører kortvarigt under Lundsgaard ved Kerteminde og kan være overdraget af Chr. Ahlefeldt, der var gift med Elisabeth Juel til Lundsgaard.
1755
Kirken får en mindre tagrytter mod vest.
1757
Grev Christian Ahlefeldt, Langeland, køber /arver Bjørnemose/Thurø
1760
Der er beskeden skibsfart.
En del fiskeri ofte 50 sømil 90 km borte.
2 Jagter er hjemhørende på Thurø
1770-1910
Der bygges 160 grundmurede huse. En del bære skibsnavne.
1779
Fortegnelser over skibsbygning herfra.
18 Kvaser i Svendborg toldistrikt.
1791
Gambøt hed indtil dette år Gammelby.
1793
Får en en mindre tagrytter mod vest
1794
16.10 Eriksholm arves af Erik Jørgensen og Anna Hansdatter.
1800
Handelsflåden begynder at vokse. Mest med små Jagter og Kvaser.
Skovene får en fredskovsordning.
Svendborg Amt oprettes af Nyborg Amt
-1805
Grevinde Elisabeth Juel (enke efter Chr Ahlefeldt) og Grev Ferdinand Ahlefeldt (ovennævntes søn) ejer Thurø
1805-1810
Etatsråd Albert v Heinen, Fraugdegård v Odense, ejer Bjørnemose m Thurø
1806
23.9 Møde om udskiftning
28 Gårde 27 Ejere 20 husmænd i byen 15 husmænd udenfor.
1810
Øen bliver solgt af kammerherre von Heinen til justitsraad Neergaard Gunderslev-holm, Sjælland,. Skoven bliver voldsomt forhugget for at kunne betale for købet.
Skibsbyggerbroen er forsat fælleeje.
Der er 28 gårde og 40 husmandsstæder
7.12 Udflytning og lodtrækning
19.11 justitsraad Neergaard olgte øen til dens bønder og husmænd
1810-
Krigsinflationen vokser
1811
11.5 Jordebogen
10.11 Landmåler får sidste detaljer
11.11 Fordeling af skovparter i 28 gårdsparter 1/32 og 40 husmandsparter på hver 1/320.
Bestyrelsen var på 5 gårdmænd og 2 husmænd
12.11 Udflytningsaftalen underskrives
16.11 Skoleplan approberes
13.12 Skøder bliver udstedt
1811-16
Der bliver solgt træ fra skovene for at financiere ø købet. Svarende til 41.000 Rdl.
1813
Statsbankarot
Pengeombytning
Thuriner der har betalt kontant for jorden bliver tabere.
KIrkens ringmur er forfalden og sættes i stand 1813-15.
1.5 Veje til udflytninger skal være etableret
1826
Kirkegården planeres og beplantes.
1840
Der plantes flåde ege i Østerskoven hvoraf der er 20 tilbage.
1842
Skibsbygning ved Præstelandingen
Samtlige bygninger på øen er forsikret for 75.100 rdl. Man enes om at købe en brandsprøjte til 200 Rdl
10.11 Den første sogneprotokol
1845
8.3 Brandsprøjtehuset skal opføres ved kirken.
1858
Sømandsforeningen oprettes
6.1 Enkekassen oprettes
1848
30 Jagter og Galeaser
Heraf måske 5-8 Kvaser
1850-1900
Søfart og skibsbygning er hovederhvervet.
Smedeværksted opstår med 10 mand
1859
11 Familier lever af fiskeri alene. Sælger i Svedborg eller via fiskekvaser i København.
Torsk Rødspætter Sild Makrel Ål.
Eneste embedsmand er en toldkontrollør.
1860
Bøgebjerggaard bygges da Eriksholm er udflyttet.
3.2 Præsteembede oprettes
Laurits Severin Sørensen 1860-70
1865
Kirkegårdsportene er forfaldne og de udskiftes i 1866.
1870
Ny præst Vilhelm Aksel Bay 1870-72
45 skibe er hjemhørende på øen. Sejler i Nord- og Østersøen. Hertil 20 Jagter i indenrigsfart.
Kirken får ny tagrytter.
Det betyder formentligt at tømmer konstruktionen under tagrytteren etableres.
1871
Måroddens røgeri bygges, hvilker øger afsætningsmuligheder. En betragtelig eksport til Kiel og Flensborg.
1872
Ny præst Johan Georg Madelung 1872-79
1879
75 hjemskrevne skibe.
Ny præst Conrad Rudolph Madsen 1879-82
1880
Gennemsnitlig skibsstørrelse 90 NRT
1882
Ny præst Torkild Christian Winther 1882-88
1884
Kirkegården udviddes mod syd.
Kirkegårdsstierne gruslægges.
1888
Ny præst Valdemar Laurits Schram 1888-1927
1890
80 skibe er hjemhørende på øen. Hertil 10 Jagter og Kvaser.
Man er begyndt at bygge skonnerter.
1892
Kirkegården udviddes mod nord
1893
Kirkens hegn erstattes med stendiger.
1895
Kirkens kapel bygges ved gavebrev fra gårdejer Rasmus Jørgen Rasmussen og hustru Johanne Jensen
Kirkebakken set fra nord, o. 1895. Foto Thorwald Schleimann. I Svendborg Byhistoriske Arkiv.
1896
Et lavt bredt vindue mod vest i kirken fjernes.
1897
Peter Bom lader altertavlen restaurere,
1898
Karin Michaelis starter sin forfatter kariere
1899
83 hjemskrevne skibe.
1900
Der anskaffes motorbåde til fiskeri og fiskeredskaber kan købes færdige fra fabrik.
1905
Thurø Kirke udviddes med et hvælvet kor.
Våbenhuset ændres
1907
Karen Michaëlis og Sophus Michaëlis flytter til Thurø
De har købt hus på Drejsodde
1908
Trækfærgeforbindelse med Fyn
1910
Der er 10 motoriserede fiskerbåde.
35 Erhvervsfisker.
100 skibe drevet af thurinske ejere.
Rasmus Sophus Bergmann bygger Bergmannhus BMV70
1912
Ny præst Aage Lange 1912-16
1913
Kirkegården udviddes. Kirkens kul hus flyttes ind på kirkegården
1916
Ny præst Christian Bartholdy 1916-18
1917
Der graves en brønd til kirken. Den bliver kirkens ejendom i 1928.
1919
Ny præst Harald Kofoed Thorsage 1919-23
1926
Gennemsnitlig skibsstørrelse 210 NRT
1911
Karen Michaëlis og Sophus Michaelis skal skilles.
Torelore er færdigbygget
1914-18
Første verdenskrig.
20% af øens skibe går tabt.
1917-21
Thurø og omegns bank
1919
Kromand på Thurø Kro køber Eriksholm
Kirkegården udviddes med den mellemste terasse mod nord.
1920
I begyndelsen af tyverne 60 hjemhørende skibe.
Fragnicherne som træskibene har udnyttet forsvinder efter denne tid.
Genforeningsstenen oprettes. Den står i skolegården.
1921
Bedrageri i Thurø og omegns bank afsløres.
1922
Thurø og omegns bank i likvidation
1923
Ny præst Jens Hugo Daniel Rasmussen 1923-28
1927
Kirkegårdsudvidelsen fra o. 1919 bliver indhegnet af et stengærde
1928
Ny præst Erik Lorentz Peter Herskind 1928-59
1930
Antal af skibe falder men størrelsen øges.
Et nødtørfthus NV for kirken nævnes
Kirkegården kortlægges
1931
Karen Michaelis køber Bergmannsvej 70
1934
1.2 Thurø bliver »landfast« med Fyn
Kirkegården udviddes mod nord
1935
Kirkegården udviddes.
1938
Karen Michaëlis sælger Torelore
1940
Karen Michaëlis flygter til New York hvor hendes søster bor.
1944
Kirkens diger repareres
1946
Tom Kristensen og ”Bosse” Ingeborg Weber køber Æblehuset på Grasten
Karin Michaelis udnævnes til æresborger på Thurø
1947
Torelore sælges til Tom Kristensens kone Bosse
Karin Michaelis flytter til København
Aftenpassiar med Karl Bjarnhof og Karen Michaelis
1949
Kirkens areal sikres mod naboer og afgrøder.
1950
11.1 Karen Michaëlis dør i København men begraves på Thurø Kirkegaard.
1951
Tom Kristensen og hans kone køber Torelore
1955
Kirkegården for sin nuværende form.
1859
Ny præst Johannes Johansen 1959-75
1960
Bernard Hansens bog Thurø før og nu
7-8 Erhvervsfisker
Arkæologi: Stendysser og gravfund.
Kirkens nye toiletbygning opføres.
1969
Kirkegården får en urneafdeling.
1970
Tom Kristensen bliver æresborger
1974
Revet købes af staten
Østerskov forsøges købt af statsskovrider Ørnsholt
1975
Kirkens diger repareres
1976
Ny præst Nils Olav Olsen 1976-2004
1987
Kirkens diger repareres
1989
Graverhuset opføres
2004
Ny præst Thomas Ø Aallmann 2004-
Historie
mogens riis laubjerg 28 11 29 12 mrlaubjerg@icloud.com